Kaffeordninger Menu Om os

Privatlivs- og cookiepolitik

Sidst opdateret 3. august 2026.

Når I skriver til os gennem bookingformularen, på mail eller i telefonen, får vi nogle oplysninger om jer. Her står der hvad vi får, hvad vi bruger dem til, og hvad I altid kan bede os om.

Hvem er ansvarlig

Velsmag ApS
Vesterby Allé 8, 2. tv., 2630 Taastrup
CVR 46365046
info@velsmagvogn.dk
+45 61 71 40 03

Har I spørgsmål til noget på denne side, så skriv til os på mailen ovenfor.

Hvad vi indsamler

Når I udfylder bookingformularen, gemmer vi det I selv skriver: om I booker privat eller for et firma, firmanavn og CVR-nummer hvis det er relevant, navn, e-mail, telefon, ønsket dato, antal gæster, adressen hvor vognen skal holde, type event, varighed, om der skal en ekstra barista med, en eventuel rabatkode, jeres besked, og den vejledende pris formularen regnede ud undervejs.

Formularen gemmer derudover automatisk jeres IP-adresse, hvilken browser og enhed I brugte, og hvilken side I sendte den fra. Det bruger vi til at holde spam ude og til at kunne finde fejlen, hvis noget går galt teknisk.

Skriver I til os på mail eller ringer, gemmer vi selvfølgelig også det I fortæller os der.

Hvad vi bruger det til

Vi bruger oplysningerne til at svare på jeres forespørgsel, give jer et tilbud, planlægge og gennemføre arrangementet, og til at sende en faktura bagefter.

Grundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, altså at behandlingen er nødvendig for at indgå og opfylde en aftale med jer. IP-adresse og browseroplysninger behandler vi efter litra f, som er vores legitime interesse i at beskytte hjemmesiden mod misbrug.

Vi bruger ikke jeres oplysninger til markedsføring, og vi sælger dem ikke videre. Der træffes ingen automatiske afgørelser, og vi laver ikke profiler på jer.

Hvem der ellers ser dem

Hjemmesiden og databasen ligger hos Simply.com A/S, som hoster for os.

Mails fra hjemmesiden sendes gennem Brevo, tidligere Sendinblue.

Besøgsstatistik laves med Plausible Analytics, der hoster i EU.

Begge behandler kun oplysningerne efter vores instruks, og vi har databehandleraftaler med dem begge. Data behandles inden for EU.

Bliver I kunder, indgår de oplysninger der skal med på en faktura naturligvis også i vores bogføring.

Hvor længe vi gemmer det

Bliver der ikke noget ud af forespørgslen, sletter vi den efter 12 måneder.

Bliver I kunder, gemmer vi det der hører til bogføringen i fem år efter udgangen af det regnskabsår, aftalen hører til. Det er et krav i bogføringsloven, så det kan vi ikke fravige.

Cookies og statistik

Hjemmesiden sætter ingen cookies.

Vi bruger Plausible Analytics til at se hvor mange der besøger siden, og hvilke sider de kigger på. Plausible sætter ingen cookies, gemmer ingen IP-adresser og laver ingen profiler. Tallene kan ikke føres tilbage til en person, og I kan ikke følges på tværs af hjemmesider. Data behandles på servere i EU. Vi bruger ikke Google Analytics, og der er ingen annoncesporing.

Skrifttyperne ligger på vores egen server, så der bliver ikke sendt noget til Google, bare fordi I kigger på siden.

Nederst på forsiden ligger et kort. Det bliver først hentet fra Google Maps, hvis I selv trykker “Vis kort”. Gør I det, får Google jeres IP-adresse og sætter sine egne cookies, og så er det Googles privatlivspolitik der gælder for den del. Trykker I ikke, sker der ingenting.

Logger man ind i hjemmesidens administration, sætter WordPress en cookie der holder styr på det. Den gælder kun os, ikke jer der besøger siden.

Jeres rettigheder

I har ret til at få at vide hvilke oplysninger vi har om jer, og til at få en kopi af dem. I kan bede os rette noget der er forkert, slette oplysninger, begrænse hvordan vi bruger dem, og gøre indsigelse mod at vi behandler dem. I kan også bede om at få jeres oplysninger udleveret i et format, I kan tage med et andet sted hen.

Skriv til info@velsmagvogn.dk, så vender vi tilbage inden for en måned.

Klage

Er I ikke tilfredse med måden vi behandler jeres oplysninger på, kan I klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk, datatilsynet.dk.

Ændringer

Vi retter siden her, hvis vi ændrer noget i den måde vi behandler oplysninger på. Datoen øverst viser hvornår den sidst blev opdateret.